Bryllupper
En dag fyldt med smukke øjeblikke
Jeg elsker bryllupper! De mange magiske øjeblikke, der opstår undervejs - fra den dirende spænding under påklædningen og de første øjekast i kirken, til det rituelle øjeblik med ringe og kys, samt festens forløsende latter, taler og dans. Denne dag er altid helt speciel for både hovedpersonerne og gæsterne. En dag, som alle vil se tilbage på, snakke om og mindes med glæde resten af livet.
Derfor er bryllupsbilleder ikke bare billeder - det er minder, som kan tages frem, sættes i album og minde os om den dag, hvor verden stod stille omkring to mennesker, der delte deres kærlighed med hinanden, familie og venner. Derfor elsker jeg at forevige bryllupper - fordi det er noget helt særligt at være med til at opleve og samtidig gøre det muligt visuelt at se tilbage på en helt særlig dag.
-Nicoline Lehrskov